Friday, August 25, 2006

Verdens bedste koncertfilm - Stop Making Sense

Det legendariske Talking Heads med den karismatiske og fantastiske David Byrne i front fik i 1983 den amerikanske filminstruktør Jonathan Demme (senere Silence Of The Lambs, Philadelphia, Heart Of Gold) til at lave en koncertfilm fra en koncert i Hollywood. Det blev efter manges mening (inklusive min) til verdens bedste koncertfilm!

Talking Heads revolutionerede sidst i 70'erne og 80'erne rockmusikken med deres poppede, electrofunkede art-rock , og stod som et spændene modspil til tidens antibevægelse: punken. Den excentriske og neurotiske forsanger David Byrne var den perfekte frontfigur og resten af bandet var en samling visionære og dygtige musikere, som legede med genrerne og fantastisk og tidsløs musik udsprang.

(Bassisten Tina Weyworth og trommeslageren Chris Frantz spillede også sideløbende i "Tom Tom Club" som blev kæmpestore og som er blevet samplet uendeligt i eftertidens musik af bla. Grandmaster Flash, Mariah Carey, Chicks On Speed)

Koncertfilmen "Stop Making Sense" er en fantastisk optagelse af en fabelagtig koncert. Fabelagtig live-intensitet, til trods for man aldrig ser publikum. Lyden er perfekt uden at miste live-nerven. Koncerten har en fantastisk dramaturgi, hvor den bygger op både i bemanding op scenografi (det starter med 1 på på en ufærdig scene, flere kommer til samtidig med at scenografien også bygges op). David Byrne gakker, danser og synger, det resterende band supplerer perfekt, opfindsomt og varierende scenografi og stemningsfulde projektioner på bagtæppet. Det hele filmet på smukkeste vis, der får det til at ligne en mellemting mellem en koregraferet musikvideo og samtidig en rigtig liveoptræden.

Se bla. nedenfor den fantastiske intro hvor kameratet fanger David Byrnes ben og sko mens han går ind på scenen til lyden af et hujende publikum. Han er alene på scenen, har en ghettoblaster med som han sætter ned og tænder for, hvorefter han påbegynder Talking Heads klassikeren "Psycho Killer" akkompagneret af sin egen guitar og et elektronisk beat fra ghettoblasteren. Kameraet rykker op til David Byrne i fuld figur, en ranglet, manisk og nørdet superego, som i løbet af sangen ryger ud i nogle elektrochok-lignende interludes på den, på dette tidspunk, intermistiske scene. Fantastisk klip og fantastisk film!

Monday, August 21, 2006

Gypsy Punks - Dødsviolin fra Balkan

Jeg har i aften været til dette års mest sved-dryppende inferno af dødsviolin og harmonika fra helvede i form af bandet Gogol Bordello. Bandet består hovedsaglig af baltiske immigranter bosat i New York og leverer en energisk og sindsygt live show bestående af balkan beats, punk og masser af attitude og showmanship. Man kunne ikke stå stille og aldrig har Lille Vega været så gennemblødt af sved og simpel glæde på en regnvåd sensommer mandag i august :-) Halvanden times pure pleassure!

Længe leve sigøjner punk og længe leve livet!!

Lyt til Gogol Bordello

"It's not a crime" live på et amerikansk tv-show. De skal dog selv opleves! Men indtil videre kig med her:

Thursday, August 10, 2006

Psykedelia vs. Prog-rock


Det er sjovt at følge med i de forskellige "nye musikalske" trends som popper op (og ned!). Senest har jeg lagt meget mærke til den nye bølge af danske neo-psykedelia bands som er entreret musikscenen. Bands som Wolfkin, I Got You On Tape, Baby Woodrose og Delanies.

Mange musikalske subgenrer har siden deres oprindelse næsten alle haft forskellige trend-år, hvor de er blevet fornyet og fortolket, og psykedelia har da også sneget sig ind i nyere tiders kendte bands som f.eks. Nirvana, Kula Shaker, My Bloody Valentine og Brian Jonestown Massacre som en hel klar og bevidst musikalsk reference. Aldrig har det dog været så tæt på lyden som de helt aktuelle bud på genren.

Lyt til bands som Love (med legenden Arthur Lee, som lige er afgået ved døden, R.I.P.), Byrds, Animals, Doors, Jefferson Airplane, The Psykedelic Furs , Sent Beach Boys (og i det hele taget lyden af årene ca. 1966 og 10 år frem, indenfor rockmusik, hvor psykelia blev defineret) og referencerne i forhold til det skæve tekstunivers, den simple og modale vokal, de syrede, skæve akkorder og instrumenteringer og hele stemningen. Nutidige bands indenfor denne bølge af nyt psykedelia har virkelig lyttet til forfædrene. Det er der intet galt i, og det er skønt at høre igen :-).

De nutidige bands er dog mindre syret (hvilket også er ok, men gad godt at kunne få the old spirit back)! Personlig kunne jeg godt tænke mig at høre det endnu mere skævt og udsyret (det findes helt sikkert også, er bare ikke lige faldet over det rigtige band endnu), som de turde i "gamle dage". Jeg finder det stadig meget "poleret og produceret udsyret" hos de nutidige bands.

Det udsyrede finder man dog i de mere prog rock bands inspirerede bands som f.eks. Sigur Ros, Mars Volta, danske Lis Er Stille, lidt Mew og faktisk også Radiohead (Kid A, Amnesiac)....... Det jeg så virkelig godt gad at høre var så en blanding af Psykedelia og Prog-rocken for at få "the full spirit of 69". Kald mig en nostalgiker!

Er der nogen der kan give mig det?

Nye links

I Got You On Tape
Wolfkin
The Delanies

Gamle video links

Love: Alone again or (en nyere optagelse fra 2003 - gad godt at finde en fra 1967, da den kom ud)
Jefferson Airplane: Somebody to love
The Byrds: Eight Miles High