"Glemte" Indieperler

I denne tid hvor UK-pop og rock oplever en renæssaince i form af navne som Franz Ferdinand, Arctic Monkeys og Kaiser Chiefs er det meget nærliggende at drømme sig tilbage til midt90'erne hvor den forrige bølge af Brit bands strømmede ind over hitlisterne. Både de skrivende og æterbårende medier er tilbøjelige til at "kun" at nævne mastodonterne (Oasis, Blur, Suede Pulp f.eks.) når der kigges tilbage i bagspejlet på sidste årtis britpop-bølge. Hvad med alle de andre? Jeg har samlet et par albummesterværker, som for mig lige så meget er bevis på 90'er britpoppens storhed. Det er ikke oversete undergrunds albums, for på den tid var de voldsomt populære og solgte i millioner, men det er albums som glemmes lidt når man kigger tilbage på årtiet!

Echobelly: On (1995)
Den eksotiske smukke Sonya Madan var dragende og karismatisk i forgrunden for denne unisex kvartet, som blandede guitarattitude al'a Bernard Butler, melodisk sangskrivning ala The Smiths med en forførende Blondie attitude med ærke britisk accent. En ven indførte mig i deres univers og jeg lyttede ikke til andet i 2 måneder. Pragtfuldt!

Højdepunkter:
King Of The Kerb
Great Things

Lyt til Echobelly på Amazon


Lush: Ladykillers (1996)
Herligt lige ud af landevejen melodiøst guitar pop med pigevokal og punkattituder. Jeg havde det på kassettebånd i starten og lyttede til det på min walkman på vej til gymnasiet. Det er et album jeg jævnlig hører stadigvæk. Jeg havde billet til deres koncert i november 1996 med trommeslageren hængte sig og koncerten blev aflyst. Æv!

Højdepunkter:
Lady Killers
Ciao

Lyt til Lush på Amazon


Space: Spiders (1997)
Nogen af de eneste fra UK bølgen, som lystigt brugte samples og lag på lag produktion. Dette lød ikke som noget andet på det tidspunkt. Læg dertil et mytologisk og komisk tekstunivers, en exentrisk og sær udstråling og du har Space! Blur prøvede (ganske vellykket) at gøre op med den konventionelle indiepoplyd og blande forskellige genrer og lydkollager, men efter min mening lykkes det bedst hos Space.

Højdepunkter:
Neighbourhood
Me And You Vs. The World

Lyt til Space på Amazon


Whipping Boy: Heartworm (1996)
Dette mener jeg faktisk er et ret overset album, da de aldrig fik den store succes de havde fortjent uden for UK. Et irsk band og et mere dystert og melankolsk bud på årtiets UK-album (seriøst!). Lyden af Whipping Boy er ikke specielt tidstypisk for britperioden, og kunne også godt fungere i dag. En blanding af Nick Cave, The Smiths, start 80'er U2 og Joy Division. Jeg faldt over dem på en sampler-cd fra det hedengangne danske musikmagasin "Wild". En overset perle!

Højdepunkter:
Twinkle
When We Were Young

Lyt til Whipping Boy på Amazon