Jeg har genopdaget Kim Larsen!!

Jeg har altid haft stor respekt for Danmarks national skjald nr. 1 - Kim Larsen! Dog har jeg de sidste 15 års tid haft et lettere anstrengt forhold til den radiovenlighed og folkelighed, som Kim altid har haft, men som de sidste årtier har irriteret mig lidt. Jeg har jo nynnet med på "Danas have" og "De smukke unge mennesker", når de blev spillet i radioen, men vil nok aldrig købe et af hans nyere album (det er jo sådan noget min mor ønsker sig til jul). Sådan er det jo med pop, man kan nynne med (og til tider også synge med), men derfra og til at man synes det er godt, er der jo langt! Manden har haft en lang karriere og ingen tvivl om at han virkelig har sat sit præg på dansk musik i 30 år.

Jeg købte fornylig en biografi, "Larsen", skrevet af Peder Bundgaard (manden som designede Gasolins albums covers), og det er spændene læsning. Kim Larsen er en spændene mand.

- Barndommen i Nordvest

- På højskole på fyn, og lærerstuderende på Frederiksberg Seminarium (hvor jeg også har gået)

- De vilde liv i Sofiegården og Stærekassen på Christianshavn med masser af fest, bajere og musik. (Glæder mig til at besøge Sofiekælderen igen. Den er jo legendarisk!)

- 70'erne med Gas'erne, et vildt liv med masser af succes og meget intens stemning

- Årene i USA hvor Kim forgæves prøvede på et gennembrud, Amerikanske albums... ja faktisk albums på næsten alle sprog... han prøvede virkelig!!

- Hans storhedstid i 80'erne med Midt om natten, Forklædt som voksen osv.

- Op og nedture i 90'erne.

Meget spændene læsning om en farverig og kreativ person. Jeg tyggede mig igennem bogen i løbet af ca. 3 aftner mens jeg genoplevede de plader med Kim jeg har i min pladesamling (værsgo', "personnummerpladen", Midt om natten, Gas 5). Det var fedt!

Jeg fandt ud af mens jeg læste bogen, at Kim nok faktisk er min første rigtige musikalske oplevelse. Jeg kan huske at mine brødre og jeg lyttede til Midt om natten og Forklædt som voksen hele tiden. Jeg har været mellem 6 og 8 år, kan jeg regne ud i forhold til hvornår pladerne udkom. Perfekt dansk pop til en lille knægt. Jeg stod af henad 1988, kan jeg så også regne ud, da jeg begyndte at købe musikbladet mix og høre alt mulig andet, der blev spillet i radioen og også hvad min bror hørte af sen-80'er musik. I 1988 udgav Kim albummet "Yummi Yummi", som jeg den dag i dag heller ikke synes er godt, så det passer nok meget godt.


Da jeg for alvor først i 90'erne begyndte at interressere mig retroperspektivt for rockmusik røg jeg på Gasolin, som havde det drive som jeg på det tidspunkt synes var fedt ved f.eks. Deep Purple og Led Zeppelin - og så på dansk. Gammelt Sebastian og Steppeulvene og andet Syrebeat synes jeg jo også var ret fedt (og moderne) på det tidspunkt, så en lidt mere rå Kim kunne jeg nok bedre lide end aktuelle 90'er poppede Kim. Jeg faldt også på halen over det tribute album, Fifi Dong, med navne som Psyched Up Janis, Kashmir osv. Det var Gasolin i 90'er grungelyd...også lige mig. Der er lige udkommet en genindspilning af "Værsgo'", hvor Nephew laver en fed udgave at Byens hotel.

MEN INTET SLÅR ORIGINALEN!! .

... må man konstatere!

Jeg købte bogen som en fødselsdagsgaven til min ven William, og tænkte at jeg nok kunne nå at læse den inden han fik den. Det er jeg glad for. En nostalgisk rejse gennem tiden. Kim Larsen har altid været der, både i dansk musikhistorie og også som et vigtig element i min musikalske opdragelse.

Glem aldrig udgangspunktet!