Monday, March 20, 2006

Charlie Parker

Jeg er i øjeblikket i gang med at læse en biografi om den amerikanske jazz saxofonist Charlie Parker, som spillede diverse jazzvenues i USA tyndt imellem 1930'erne og optil 1950'erne hvor han døde kun 34 år gammel. En jazzlegende, som revolutionerede datidens bigband jazz og opfandt den mere frie Bebop og en unik spillestil som eftertidens jazzmusikere samlede op og videreudviklede.

Charlie Parkers liv er en tragisk historie om en mand der var afhængig af narkotika allerede fra teenagealderen (hvor han først begyndte at toure som jazzmusiker) og fortsatte sin narkoafhængighed i hans voksenliv og helt indtil hans tidlige død. Den talentfulde, men komplet utilregnelige Bird (det var hans kælenavn) blev anset som et geni af sine kollegaer, men hans medspillere havde tit svært ved at gennemføre jobs med ham. Ofte mødte han ikke op til koncerter, tit havde han ikke noget at spille på, fordi han havde pantsat sit horn for at få narko og han var en hyppig gæst i politiets varetægt og indlagt på hospitaler. Ikke desto mindre var han lidt af et act at se når han så var på.

Charlie Parker var primært et liveact, men nåede dog at indspille nogen forskellige plader. i 1947 lavede han en række indspilninger for pladeselskabet DIAL Records, hvor jeg lige har fået fingre i 5 af disse plader. Det er primært hans kendte standards (F.eks. "Moose The Mochie": opkaldt efter den blinde pusher han plejede at købe crack fra, eller "Relaxin' at Camarillo" skrevet efter at have tilbragt flere måneder på sindsyge hospitalet Camarillo). Disse indspilninger fra DIAL er ret historiske, netop også fordi de fortæller ret meget om Charlie Parkers hektiske liv. F.eks. er der på pladen nogle af de optagelser fra (den i jazzsammenhæng legendariske) "Loverman Session" hvor man kan høre hvor skidt Charlie Parker har det. Han kommer skævt ind på sangen, spiller klodset, man kan nærmest høre hvordan han står og svajer, i det lyden fra hans mikrofon falder ud. Efter denne optagelse fortæller historien, hvordan Charlie bliver fulgt hjem på hans hotel, sætter ild til hans seng, bliver arresteret af politiet og til sidst indlagt en længere periode på et sindsyge hospital.